For at starte ved begyndelsen ved vi ikke, hvor gammel huset er, og hvor langt det går tilbage , fra det blev taget i brug som skole. Huset har hørt under Herregården Dragsgård, indtil det den 26. juni 1870, hvor der blev lyst skøde fra proprietær Glud til en person, der hed Anders Gregersen. Fra 1845 har der været en vinterlærer her i byen, som hed Jens Gregersen, men om han havde familiær tilknytning til Anders Gregersen, ved vi ikke, men vi ved med sikkerhed, at der var skole i huset fra 1885 med tilskud fra kommunen. Den 15. november 1886 blev der tinglyst skøde, hvor Anders Gregersen sælger huset til 11 gårdmænd, som så den 15. maj 1898 får tinglyst gavebrev til Bælum – Solbjerg kommune. Den 11. december 1908 blev der tinglyst skøde fra Bælum – Solbjerg sogneråd til aktieselskabet Lille Brøndum forsamlingshus.

I huset var der en lejlighed, som bestod af to små stuer, soveværelse, køkken, spisekammer med kælder nedenunder, forgang og baggang, og så var der skolestuen på 35m2. På gulvet var der, hvad vi kalder piksten, hvor der muligvis blev strøet sand ud på stenene.

Det første borgermøde blev afholdt den 3. august 1908 i Lille Brøndum ny skole, hvor der blev valgt en bestyrelse på 5 mand, der skulle udarbejde vedtægter for husets fremtid. Der blev tegnet aktier, der hver lød på 100 kr. Der blev tegnet aktier af 26 personer. Det må være næsten samtlige husstande, der tegnede aktier, og nogle tegnede 1

aktie andre 2 eller 3, og et par enkelte 5.

Så skulle der søges lån hjem. Der blev lånt 5000 kr. i Sparrekassen i Bælum. Pengene skulle blandt andet bruges til at bygge noget til husets sydlige gavl. Tilbygningen betød, at selve salen blev på 72m2.

Hvad tilbygningen har kostet, er der ingen, der har skrevet om. De var meget lidt meddelsomme dengang. Der blev kun skrevet, når der havde været generalforsamling, og der står kun, at regnskabet fremlagdes i revideret stand og blev godkendt, og at der var valg til bestyrelsen, og sådan fortsætter referaterne af møderne indtil 1924. I1924 blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor det blev vedtaget at slette paragraf 6. Paragraf 6 lød :”Brugen af berusende drikke er ikke tilladt i forsamlingshuset, dog kan bestyrelsen give tilladelse dertil, når mødet har privat karakter. Berusede personer kan ikke tilstedes adgang”.

Da huset skulle overgå til at være forsamlingshus, skulle der også ansættes en vært. Den første vært blev en enkekone fra byen ved navn Mette Asmussen. Hun blev aldrig kald andet end ”Sals Met”. Sals Met var vært fra 1908 til 1920.

Den næste vært var Peter Nielsen. Han blev aldrig kald andet end Møller. Peter Nielsen kom fra Vendsyssel , hvor han havde været møllersvend. Samtidig med at være vært for forsamlingshuset var Peter Nielsen hjemmeslagter. Peter Nielsen var vært i 17 år - fra 1920 til 1937.

Edith og Arnold – et ægtepar fra byen blev næste værtspar. De var værter fra 1937 til 1954 – altså også i 17 år.

Næste værtspar var Karen og Peter Larsen - også et ægtepar fra byen, som kun var værter i 4 år. Derefter nogle par, som kun var værter få måneder, indtil Anne-Mie og Erling Nielsen blev værtspar fra 1960 til 1967.

Iris og Knud Jensen var værter fra 1967 til 1982, og det sidste værtspar Birgitte og Bent Krogh, som var værter fra 1982 til 1983. Derefter blev forsamlingshuset lejet ud til hjemmeværnet fra 1984. De havde lejet lejligheden, og var der i 10 år. De opsagde lejemålet pr. 1. oktober 1994.

Som tidligere omtalt var der ikke mange oplysninger i den gamle protokol. På generalforsamlingerne blev der kun skrevet, at regnskabet blev fremlagt og godkendt, og om valg til bestyrelsen. Senere var der bestyrelsesmøde, hvor der valgtes formand og kasserer. Den eneste faste indtægt var, at hver person indbetalte et vist beløb, efter hvor mange aktier de havde. Efter at have fundet en gammel kolonnebog kan jeg se det beløb sig til 104 kr., som der blev opkrævet i juni og december måned. Om der blev betalt lidt leje af beboelsen fremgår ikke af protokollen, men der kom lidt ind ved udlejninger.

Økonomisk gik det ikke for godt, så i 1937 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling. Eneste punkt på dagsordenen var, om forsamlingshuset skulle sælges. Afstemningen viste 10 stemmer for og 8 stemmer imod. Forslaget bortfaldt, fordi der efter vedtægterne skulle være 4/5 af samtlige aktionærer til at stemme for et salg af forsamlingshuset.

I 1939 blev der for første gang afholdt Andespil med efterfølgende kaffebord. Prisen for at deltage var 60 ører. Spillet blev afholdt lige før Mortensaften. Arrangementet med andespil fortsatte mange år frem, og i 1943 blev der forsøgt at afholde høstfest med fælles kaffebord og dans. Prisen for dette arrangement var 2.50 kr. , hvoraf det halve skulle indbetales, når man tilmeldte sig. Senere - efter 2. verdenskrig blev høstfesten holdt i lidt lysere stemning med medbragt madkurve.

Der kunne være meget mere at fortælle, men nu springer jeg 20 år frem til 1964.

Der var der igen problemer med økonomien. Regnskabet viste en tom pengekasse og et underskud på 138,76 kr. , og der var optaget et nyt lån, så gælden til sparekassen var 7000 + forfaldne renter. Bestyrelsen så kun den mulighed at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Eneste punkt på dagsordenen var: ”Skal forsamlingshuset sælges?”

Et flertal sagde nej. Nogle af de ældre bestyrelsesmedlemmer forlod bestyrelsen. De mente, at der skulle yngre kræfter til. Der kom så to nye medlemmer i bestyrelsen, hvor jeg var den ene, og på det efterfølgende bestyrelsesmøde blev jeg valgt til formand.

Da pengekassen jo var ganske tom, besluttede vi at gå den tunge gang fra dør til dør for at samle så mange penge ind som muligt, så vi kunne få restancen betalt. Det lykkedes. Folk var venligt stemt, og de var villige til at hjælpe.

Herefter holdt vi møde, hvor vi snakkede om, hvordan vi kunne få styr på økonomien igen. Vi forsøgte at lave gavespil, og folk var villige til at give gaver, så der ikke var udgifter til gevinster. Så blev der holdt amerikansk lotteri, og det var godt besøgt, så vi besluttede at fortsætte med spil hver fredag, og det fortsatte i 20 år.

I 1967 renoverede vi køkkenet, hvor bl.a. det gamle komfur blev smidt ud, spisekammer og køkken blev lagt sammen og der lavet en serveringslem ind til salen.

I 1972 blev der lagt nyt tag på hele huset.

I 1976 blev de sidste lån indfriet, så huset nu var gældfrit, og i samme år blev der sat nye vinduer i på østsiden af huset – 5 stk.

I 1980 blev der bygget ny baggang.

I 1984 blev der installeret elvarme i hele huset.

I 1991 blev der sat nye vinduer i på vestlige side af huset – 5stk.

I 1994 blev der sat nyt loft op i salen.

I 2001 blev der lagt nyt gulv i forsamlingsstuen.

I 2002 blev køkkenet renoveret med bl.a. nye køkkenelementer, nyt loft, 2 nye emhætter, ny belysning og ny gulvbelægning.

I 2003 blev der lavet legehus i haven, og der blev købt 4 borde med faste bænke + indkøbt flagallé til byen – 15 stk.

I 2005 blev der lavet terrasse ud mod vest, med dør ind til salen.

I 2006 blev der købt nye borde til salen, og stolene blev suppleret op. Der blev også købt nye borde og stole til samlingsstuen, og salen blev malet.

I 2007 blev der, i stuen ved siden af køkkenet, lavet ny opgang til loftet, sat nyt loft op, lavet ny belysning, og stuen blev malet. Ændringerne er lavet med henblik på, at vi kan få sløjfet den gamle opgang til loftet, så vi kan bruge dette areal til udvidelse af toiletforholdene. Dette håber vi på, at vi får hjælp til inden huset i 2008 kan fejre 100 års jubilæum.

Hvert år bliver der lige før generalforsamlingen i november måned solgt medlemskort. Forsamlingshuset har 80 medlemmer, og medlemsgebyret er 75 kr. Der søges penge fra forskellige fonde, og så får forsamlingshuset et årligt tilskud fra kommunen. Tidligere år har Landsbypuljen også givet økonomisk tilskud, men dette tilskud udeblev i år. Det ville have været en stor hjælp og egentlig en nødvendighed for vedligeholdelsen, så huset fortsat kan være i en ordentlig stand og lave fornyelser.

Forsamlingshuset er lejet ud til både medlemmer og ikke medlemmer omkring 10 til 15 gange om året.

For medlemmerne af forsamlingshuset holdes der spis - sammen aftener, pinsefest sammen med opsætning af Maj-bøgen, som er en tradition her på egnen, og der holdes Sct. Hans aften, hvor der tændes bål og der bliver sunget. Sct. Hans sange. Snobrød bliver der bagt på bålet, og pølser bliver grillet på grillen.

Hvis tilslutningen er stor nok, holdes der også julefrokost.

I løbet af de hundrede år huset snart har eksisteret, har der været 14 formænd for bestyrelsen, og den nuværende formand er undertegnede. Jeg har været formand i 32 år – næsten 1/3 af den tid huset har eksisteret.

Med venlig hilsen

Peter Egon Larsen

Appendiks:

Lærere ved Lille Brøndum gl. skole:

Den første lærer der er nævnt ved navn ved skolen i Lille Brøndum, er Jens Gregersen. Det var i 1898 hvor kommunen overtager skolen. Fra 1898 til 1902 var der en lærer, der hed Hans Christian Hedebo.

Og fra 1903 til 1905 var det en lærer der hed Hans Christensen Bjerring. Han kom fra Nr. Kongerslev, hvor han havde været andenlærer. Han rejste senere til New Zealand. Den sidste lærer var Alfred Pedersen som fungerede ved skolen fra september 1905 og til december 1908 – hvor huset så bliver til forsamlingshus.

Fastelavn i Lille Brøndum.

Tidligere samledes byens børn for at gå rundt med raslebøssen og synge ved alle huse og gårde. Ved lodtrækning blev der udtrukket en konge og en dronning, to prinser og to prinsesser og to bajadser. Derefter gik kongen, dronningen, prinserne og prinsesserne først i optoget, herefter forskellige fanebærere – og sidst dem der ikke havde været heldige ved lodtrækningen.

Bajadserne løb rundt med raslebøsserne og samlede penge ind.

Pengene blev herefter brugt til tøndeslagning i forsamlingshuset, hvor der blev kåret en kattekonge og kattedronning.

Fastelavnssang fra Lille Brøndum.

I dag vi for hvermands dør

Og hele byen rundt.

Vi synger for en lille skærv

Falleralle rallera en lille skærv

til vores gilde leg.

For penge har vi ingen af,

Det kan i nok forstå.

For høkeren gi´r ej kredit

Til vores gilde leg.

Nu har vi vær´t her længe nok

Og penge har vi få´t.

Nu si´r vi farvel og tak

Falleralle rallera farvel og tak

Og så må vi af sted.